Hvad taler vi om nu?

Nu taler vi om fremtiden, om hverdagen om alt muligt.

Tilliden…
På et tidspunkt kommenterede min søn, at nu måtte jeg til at finde min tillid til ham frem igen. Det gumlede jeg over og sagde så til ham, at det skal jeg nok, men det bliver i mit tempo!
Jeg er egentlig enig ed ham i, at jeg skal vise tillid igen, men det tager altså et stykke tid efter sådan en tillids-nedbrydende periode, som vi havde været i gennem. Men selvfølgelig skal jeg tilbage i et tillidsvækkende forhold igen, men jeg tager den lidt med ro.

Tidsspilde….?
Ind i mellem kommenterer min søn, at han har spildt en del år inde i tågen. Men vi prøver at tale om det uden totalt nedbrydende og håbløse vendinger. Vi taler også om, hvad han har lært i de år. Selvfølgelig taler vi også om konsekvenserne så som mistede venskaber, andre der ikke har tillid endnu og uddannelser, der blev påvirkede af indtaget.

Jul….
Nu har det lige været jul – igen. Og det er stadig svært for mig. Så det taler vi også om, når jeg i oktober begynder at tænke på, OM han kommer til jul og om hvor han ellers kan forestille sig at være juleaften. Jeg er ligeglad med Om han er hos mig – jeg vil bare gerne have besked. Vide at han er et andet sted, hvor han gerne vil være til jul. Sjovt nok er han ikke interesseret i at tale med mig om jul i oktober, men det er en af bivirkningerne fra misbruget for mig.